Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 06. november 2013

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet sluttede kl. 12.20

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved behandlingen af punkt 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10,11, 12, 13, 14 og 16.

H.C. Østerby (A) deltog ikke ved behandlingen af punkt 6.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budget 2013: Budgetopfølgning pr 31.8.2013. 3

2......... Udpegning til bestyrelser og kommissioner mv. i forbindelse med konstituering  6

3......... Sammenlægning/opløsning af legater 7

4......... Ansøgning om kapitaltilførsel og godkendelse af fritagelse for dispositionsfondsforpligtelsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, afd. 25, Herningvej/Skovgårdsvej 9

5......... Lejerbo, afd. 315-0 Bastrupgård, Astrid Noacks Vej, Udskiftning af køkken og badeværelse ved kollektiv råderet 11

6......... Byggestyring af kommunale byggerier, fremtidig struktur 12

7......... Halgård Vest, projektudvikling. 13

8......... Anlægsregnskaber over 2 mio.  afslutninger - Teknik og Miljø. 15

9......... Risiko Baseret dimensionering. 17

10...... Center- og boligområde ved Hvamvej Borbjerg  Byggemodning - Økonomi 19

11...... Fællesaftale om kystbeskyttelse fra Lodbjerg til Nymindegab for 2014 - 2018  21

12...... Endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2011-2016  23

13...... Etablering af regnvandsbassin ved Herrup. 26

14...... Etablering af regnvandsbassin ved Tværmose. 28

15...... Budget 2014 Børn & Unge - Takster og tilskud. 30

Lukket del 31

16...... Evt. køb af grund. 31

17...... Evt. køb. 32

18...... Sag på dagsordenen.. 33

19...... Sag på dagsordenen.. 34

20...... Meddelelser 35

 


Åben del

1.         Budget 2013: Budgetopfølgning pr 31.8.2013

027387-2013

 

Sagsfremstilling

MVH - ØK - BY

 

Fagforvaltninger og stabe har gennemført årets 3. generelle budgetopfølgning med baggrund i forbruget pr. 31.8.2013.

 

Indtægterne forventes at blive 3.193 mio.kr. hvilket er 49,8 mio.kr. mindre end det korrigerede budget, hvilket skyldes midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet.

 

Driftsudgifterne forventes at ende på 3.116,4 mio.kr., hvilket er  51,4 mio.kr. mindre end det korrigerede budget. Serviceudgifterne forventes at blive på 2.220,9 mio. kr. svarende til 38,8 mio. kr. under den oprindelige serviceramme.

 

(Beløb i 1.000 kr.)

Vedtaget budget 2013

Korrigeret budget 2013

Forventet regnskab 2013

Afvigelse

Indtægter

3.242.806

3.242.806

3.193.016

-49.790

Driftsudgifter

3.121.366

3.167.728

3.116.375

51.353

Heraf serviceudgifter

2.259.678

2.297.118

2.220.859

38.819

Renteudgifter

7.846

7.846

12.046

-4.200

Anlægsudgifter

100.582

243.138

164.940

78.198

Øvrige poster

-8.761

-3.361

-3.361

0

I alt

21.773

-172.545

-96.984

75.561

 

Byrådet har fremrykket anlæg fra 2014 til 2013 samt besluttet at iværksætte ekstra anlægsprojekter i 2013, hvormed anlægsudgifterne forventes at blive164,9 mio. kr., hvilket er 64,3 mio. kr. over det oprindelige budget på 100,6 mio.kr. og 78,2 mio.kr. under det korrigerede budget på 243,1 mio. kr., hvoraf de 142,6 mio.kr er genbevillinger og tillægsbevillinger herunder fremrykkede investeringer.

 

Samlet forventes et merforbrug på 97 mio.kr., hvori der er indeholdt tilbagebetaling af beskæftigelsestilskud for 2013 og tidligere år på 49,8 mio.kr. Det samlede merforbrug er 75,6 mio.kr. mindre end det korrigerede budget.

 

I vedlagte bilag gennemgås budgetopfølgningen mere detaljeret.

 

Indstilling

 

Det indstilles at:

 

Drift

 

Økonomiudvalget:

 

Anlæg

 

Teknisk Udvalg:

 

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Direktør, Økonomi & It Claus Brandt

 

Notat af 13. september 2013 vedrørende den gennemsnitlige likviditet blev uddelt på mødet.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

 Notat Budgetopfølgning 31082013


2.         Udpegning til bestyrelser og kommissioner mv. i forbindelse med konstituering

032921-2013

 

Sagsfremstilling

LS - ØK

Foreløbigt oplæg til udpegninger til udvalg, bestyrelser, kommissioner m.v pr. 1. januar 2014

Oversigt over udpegninger der skal foretages af KKR Midtjylland er vedlagt.

Børn og Unge foreslår, at der ikke længere foretages udpegning til Lægaardens Efterskole, da det er den eneste efterskole i kommunen der udpeges byrådsmedlemmer til.

Teknik og Miljø foreslår, at der ikke længere foretages udpegning til Thorsminde Varmeværk A.m.b.a.

 

Indstilling

Indstilling:

Til orientering og drøftelse

 

Beslutning

 

Sagen blev drøftet og oversigten redigeres i forhold til de faldne bemærkninger.

 

Udvalg, bestyrelser, kommissioner m.v. tages op inden sommerferien i 2014.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Bilag til dagsorden til møde i KKR Midtjylland den 8  oktober 2013 - Notat KKR Midtjyllands udpegelser i valgperioden 2014-2017

 Foreløbig oversigt til ØK den 6. november 2013

 


3.         Sammenlægning/opløsning af legater

037809-2013

 

Sagsfremstilling

EV - ØK

Holstebro Kommune administrerer et fælleslegat for uddannelse af unge ubemidlede fra Holstebro kommune og Holstebro Byråds legat til fremme af Internationalt samarbejde og forståelse.

I fælleslegatet for uddannelse af unge ubemidlede, som blev sammenlagt i 1981, indgår et legat fra 1917 fra farver Vilhelm Christopher Hansens legat til uddannelse af ubemidlede unge mænd eller kvinder fra Holstebro og et legat fra 1955 fra Holstebro Hjemstavnsforenings uddannelseslegat. Legatkapitalen er d.d. 55.614 kr., og der uddeles ca. 1.000 kr. om året.

Uddelingen af fælleslegatet foretages af Økonomiudvalget (sekretariatet).

Holstebro Byråds legat til fremme af internationalt samarbejde og forståelse er oprettet af Holstebro kommune i 1974 i anledning af Holstebro by’s 700 års jubilæum. Legatkapitalen er d.d. 374.755 kr., og der uddeles ca. 15.000 kr. om året.

Uddeling af legatet til fremme af internationalt samarbejde og forståelse foretages af en bestyrelse, som udpeges af byrådet. Bestyrelsen har foreslået, at legatet nedlægges på grund af beløbets størrelse i forhold til det store administrative arbejde. Alternativt foreslår bestyrelsen, at byrådet bevilger yderligere kapital til legatet og samtidig får overført kapitalen fra legatet til uddannelse af ubemidlede unge.

 

Indstilling

Det indstilles at:

Supplerende oplysninger

Fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) kan efter indstilling af (legat)bestyrelsen tillade, at en bestemmelse i vedtægterne ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen.

Opløsning af legaterne kan ske på én gang eller evt. over en periode på op til 3 år.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af at søge de to legater sammenlagt.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.


4.         Ansøgning om kapitaltilførsel og godkendelse af fritagelse for dispositionsfondsforpligtelsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, afd. 25, Herningvej/Skovgårdsvej

049591-2007

 

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK - BY

Byrådet godkendte på sit møde i december 2012 Skema A (helhedsplan) for afd. 25, Herningvej/Skovgårdsvej. En del af forudsætningen for godkendelse af helhedsplanen var, at der senere skulle gives kapitaltilførsel til afdelingen - forventeligt 1.000.000 kr., hvoraf Holstebro Kommunes andel ville være 1/5, svarende til 200.000 kr.

Landsbyggefonden har beregnet den samlede kapitaltilførselssag og indstiller til Holstebro Kommune, at Holstebro Kommune deltager med en andel på 200.000 kr., som ydes som et rente- og afdragsfrit lån. Samme betingelser som det lån Landsbyggefonden yder i forbindelse med kapitaltilførslen.

Foruden ovenstående har Landsbyggefonden fritaget afdelingen for sin dispositionsfondsforpligtelse vedrørende de udamortiserede lån i afdeling 25. Dispositionsfondsforpligtelsen er en regel om, at når det støttede lån er afviklet, fortsætter afdelingen med at betale sidste ydelse på lånet, men pengene går i stedet til Landsbyggefonden med 2/3. Den resterende 1/3 går til boligselskabets dispositionsfond, hvilket der kan fritages for efter godkendelse af Landsbyggefonden og kommunen.

Økonomi har ingen bemærkninger til oplysningerne i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles at:

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 30. oktober 2013 kl. 08.00

Udvalget sender sagen til Økonomiudvalget med anbefaling af, at Holstebro Kommune deltager i kapitaltilførslen i form af et rente- og afdragsfrit lån på 200.000 kr. og godkender fritagelsen for dispositionsfondsforpligtelsen.

Aksel Gade (V) deltog ikke under punktets behandling.

 

Beslutning

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.


5.         Lejerbo, afd. 315-0 Bastrupgård, Astrid Noacks Vej, Udskiftning af køkken og badeværelse ved kollektiv råderet

030265-2011

 

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK - BY

Byrådet godkendte på sit møde den 15. november 2011 (sag 14) udskiftning af køkkener og badeværelser ved kollektiv råderet inden for en låneramme på 3 mio. kr. Der blev givet kommunal garanti inden for denne låneramme.

Lånerammen er opbrugt, og der er flere lejemål, der ønsker at gøre brug af muligheden for at få udskiftet køkkener og badeværelser ved kollektiv råderet. Lejerbo har fremsendt ansøgning til Holstebro Kommune om godkendelse af lånoptagelse på 988.000 kr. til udskiftning af køkkener og badeværelser. Lånet vil få pantsikkerhed udover 60 % af ejendommens værdi, hvorfor der også skal gives kommunal garanti for lånet.

Udskiftning af køkkener og badeværelser vil medføre en huslejestigning for de lejemål, der vælger udskiftningen. Huslejen stiger med 526 kr. for køkkenudskiftning og 175 kr. for badeværelsesudskiftning. Huslejestigningen svarer til mellem 2,83 % og 26,40 %. En 3-værelses på 84 m2 koster pt. 5.527 kr. pr. måned ekskl. forbrug.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 30. oktober 2013 kl. 08.00

Udvalget tiltrådte indstillingen.

 

Aksel Gade (V) deltog ikke under punktets behandling.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


6.         Byggestyring af kommunale byggerier, fremtidig struktur

020841-2013

 

Sagsfremstilling

SGK/PMP - ØK

I forbindelse med Økonomiudvalgets særlige fokus på 3 konkrete anlægsprojekter (CFS, Sønderlandsskolen og P-hus) er der udtrykt ønske om en mere præcis styringsmodel for større kommunale byggeprojekter.

Direktionen har fået udarbejdet vedlagte oplæg til retningslinier for et fælles fundament i byggestyringen. Udgangspunktet er at projekterne opdeles i 3 hovedkategorier. De mange mindre og simple projekter, som håndteres administrativt, følger standardfundamentet. De lidt større eller komplicerede projekter, hvor der ofte er politisk involvering/fokus følger nogle mere specifikke retningslinier, som dog bygger på det samme fundament. Endelig vil der være helt særlige projekter, som kræver at der udarbejdes en specifik styringsvejledning til det konkrete projekt.

Der er i retningslinierne lagt vægt på at disse tager udgangspunkt i allerede vedtagne budgetvejledninger, udbudspolitikker m.m., men at der samtidig sker en præcisering af de enkelte interessenters roller og ansvar i byggeprocessen.

Det foreslås at der sker en evaluering efter hvert enkelt af de projekter, som er omfattet af de to øverste kategorier, og at der sker en generel evaluering af retningslinierne i oktober 2015.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Godkendt.

 

Karsten Filsø (F) og H. C. Østerby (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Retningslinier for Byggestyring - Et fælles fundament.

 


7.         Halgård Vest, projektudvikling

021057-2012

 

Sagsfremstilling

SH/SJS - ØK

Besigtigelse 6/11 2013 kl. 11.00

I forbindelse med planlægning af området Halgård Vest, ønskes beslutning om valg af disponering af området. Teknik og Miljø har udarbejdet to alternative disponeringsforslag :

Disponeringsforslag A:

Området på i alt 45 ha udlægges til alene til boligområde på 29 ha.

Med en gennemsnitlig grundstørrelse på 800 m2 giver det plads til ca. 236 boliger.

Boligområdet er omkranset er en grøn buffer zone, der dels giver mulighed for at skabe rekreative områder og afskærme boligerne mod udefrakommende støj, og dels giver et harmonisk sammenspil med plantagen og støjvoldene ved Halgård/Herningvej.

Disponeringsforslag B:

Området på i alt 45 ha udlægges til boligområde på 25 ha samt erhvervsområde langs Herningvej på 5 ha.

Med en gennemsnitlig grundstørrelse på 800 m2 giver det plads til ca. 200 boliger.

Erhvervsområdets placering tæt på boligområdet, vil medføre skærpet krav til støj og kræve etablering af støjvolde for at dæmpe på støjen fra trafikken, som må forventes at forekomme også uden for dagstimerne.

Erhvervsområdet vil være på bekostning af attraktive boliggrunde og mulighed for at skabe rekreative arealer op til boligområdet.

I ovenstående to disponeringsforslag er antal boliger udregnet med grunde på gennemsnitlig størrelse på 800 m2, hvilket giver en boligtæthed på ca. 8 boliger pr. ha. For at imødekomme Miljøministeriets krav om en boligtæthed på 10 boliger pr. ha, indeholder begge

disponeringsforslag en blandet boligsammensætning som består af ca. 30-40% tæt-lav byggeri (grundstørrelser 300-500 m2).

 

Indstilling

Det indstilles at:

Økonomiudvalget træffer beslutning om hvilket disponeringsforslag der skal danne grundlag for lokalplanlægningen af området.

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 23. oktober 2013 kl. 08.30

Fra forvaltningen deltog planchef Søren Hemdorff

 

Vedtaget at besigtige området på kommende møde.

 

Beslutning

 

Området blev besigtiget.

 

Bilag

 Boligtyper

 Halgård Vest - Disponering A + B  13_10-15

 


8.         Anlægsregnskaber over 2 mio.  afslutninger - Teknik og Miljø.

009327-2013

 

Sagsfremstilling

IKN/PMP - TU - ØK - BY

I henhold til reglerne i "Principper for økonomistyring i Holstebro Kommune" fremsendes hermed anlægsregnskaber for følgende afsluttede anlægsopgaver, hvor bruttoudgifterne er højere end 2. mio. kr.

Projekt/

sted nr

Navn

Udgifts

bevilling

Afholdte

udgifter

Råjord +

overordnede

Kostpris

Salgsværdi

af grunde

Note

002445

Bispebuen og Liden Kirstens Allé

Byggemodning

 8.100.000

 8.088.801

 2.250.000

10.338.801

-20.825.753

 

002450

Munkebuen Mejdal

Byggemodning

12.650.000

12.642.636

 2.700.000

15.342.536

-16.084.928

 

002454

Hjulkronen

Byggemodning

 4.850.000

 4.720.394

 1.665.000

  6.385.394

-  2.631.450

1

003315

Sletten 1. etape

 6.585.000

 6.570.664

 2.188.323

  8.758.987

-  8.355.198

 

003320

Nupark 2. etape

19.539.000

11.564.475

 4.016.000

15.580.475

-  6.635.729

2

003334

Nybovej 3. etape

 2.260.000

1.864.428

    945.000

  2.809.428

-  2.682.764

 

Total

 

53.984.000

45.451.398

13.764.323

59.215.621

- 57.215.822

 

 

Note 1

Udstykningen ved Liden Kirstens Allé i Mejdal indeholder Bispebuen, Munkebuen og Hjulkronen. Anlæggelsen af de rekreative områder i udstykningen er økonomisk primært afholdt på byggemodningen Hjulkronen, hvorfor kostprisen for denne byggemodning er større end indtægten.

 

Note 2

Udstykningen ved Nupark 2. etape  - anlæggelsen af parkerings og vejareal er primært afholdt på denne byggemodning. Endvidere er der store arealer ud mod Struer Landevej og Nordre Ringvej foreløbig disponeret til etablering af Motorvej, hvorfor disse arealer ikke har indbragt salgsindtægter.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 21. oktober 2013 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.


9.         Risiko Baseret dimensionering

015168-2010

 

Sagsfremstilling

HLJ – TU – ØK – BY

Den risikobaserede dimensionering og serviceniveau skal revideres i hver byrådsperiode.

I henhold til Bekendtgørelse nr. 137 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, af 01.03.2004 har Brand & Redning revideret planen for det kommunale redningsberedskab. Arbejdet tager udgangspunkt i en række scenarieanalyser, med alt fra en lille brand i container til sammenstyrtning af større bygningskomplekser, således beredskabet kan håndtere alle tænkelige hændelser.

Plan for risikobaseret dimensionering har været behandlet i Beredskabskommissionen den 4. juni og har, jf. bekendtgørelsen, været fremsendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen den 18. juni 2013. De kommentarer og forbedringsforslag dette medførte er indarbejdet i dimensioneringen.

Den risikobaserede dimensionering har følgende hovedpunkter:

Den samlede plan fremgår af sagen (akt nr 10-64).

Ændringerne medfører ikke prisstigninger til kontrakten med Falck A/S.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 21. oktober 2013 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


10.      Center- og boligområde ved Hvamvej Borbjerg  Byggemodning - Økonomi

031529-2013

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

Under forudsætning af Lokalplan nr. 1080 endelige vedtagelse, har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk prisoverslag over anlægsudgifterne for byggemodning af parcelhusgrunde, 1 storparcel til tætlav bebyggelse og erhvervsgrund ved Hvamvej i Borbjerg.

Byggemodningen af center- og boligområde forventes igangsat december 2013.

Udstykningen omfatter således 14 parcelhusgrunde, 1 storparcel og 1 erhvervsgrund for kommende dagligvarebutik.

Byggemodningen indeholder:

Etablering af fjernvarmeforsyning forudsætter kommunens godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af området.

Gadelys på boligvejene etableres i henhold til Byrådets beslutning om gadelys på private fællesveje. I grundprisen er der indregnet udgifter til etablering af gadelys. Vestforsyning a/s etablerer gadelyset og afholder anlægsudgiften, mens Holstebro kommune afholder årlig afdrag/drift for anlægget.

Prisniveauet for parcelhusgrundene skønnes afhængig af grundstørrelsen, at ligge imellem 460.000,- og 525.000,- kr. incl. moms.

Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 4.700.000,- kr. ekskl. jorderhvervelse, heraf skal der senere anvendes 1.500.000,- kr. til færdiggørelse af byggemodningen (asfaltslidlag og etablering af støjvolde samt etablering af grønne områder mm.) Efter frigivelse af rådighedsbeløbet på 3.200.000,- kr. vil restbeløbet på jordforsynings/byggemodningspuljen udgøre 49.313.000,- kr.

Etablering af området vil medføre behov for en forøgelse af Teknisk Udvalgs driftsramme på 28.000,- pr. år fra og med 2015, til dækning af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde på fordelingsvejene.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 21. oktober 2013 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke sagens behandling.

 

Bilag

 Hvamvej - Byggemodningskort kortbilag

 


11.      Fællesaftale om kystbeskyttelse fra Lodbjerg til Nymindegab for 2014 - 2018

034230-2013

 

Sagsfremstilling

LKD/FLS - UNMK - ØK

Siden 1982 har der været indgået aftaler mellem Staten, tidligere Ringkjøbing Amt og amtets tidligere vestkystkommuner om finansieringen af kystbeskyttelsen på strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab. Efter amtets nedlæggelse 1. januar 2007 blev fællesaftale indgået mellem Staten og vestkystkommunerne.

Den nuværende fællesaftale er gældende for perioden 2009 - 2013. Der er udarbejdet vedlagte bilag "Strækningen Lodbjerg - Nymindegab", i forbindelse med Ny Fællesaftale for perioden 2014-2018.

Målsætningerne i denne jf. figur 5.2 på side 14, forventes overholdt set over den samlede aftaleperiode indenfor den økonomiske ramme på 95,8 mio. kr./år (prisniveau 2014), som totalt set er afsat til hele strækningen.

Kystdirektoratet har ansvaret for, at totalbeløbet anvendes til den bedst mulige beskyttelse af kyststrækningen som helhed og i øvrigt i henhold til beskrivelsen i bilaget.

Kommunerne noterer sig, at staten i den kommende periode accepterer større slid på kysten og dermed en nedslidning af den investerede kapital. Kommunerne under et har som forudsætning, at det er staten der bærer risikoen for eventuelle uacceptable sikkerhedsniveau på kysten i aftaleperioden.

I vedlagte bilag fremgår, hvordan den økonomiske fordeling er mellem staten og de 4 medfinansierende kommuner:

Fællesaftale 2014 – 18

Mio. kr/år

Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner

10,3

Staten

85,5

Årlig totaludgift

95,8

Fordelingen mellem Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Thisted Kommune af beløbet på 10,3 mio. kr. skal ske forholdsvist i lighed med tidligere. Denne fordeling medfører en årlig betaling fra:

Disse beløb er i prisniveau 2014. Både bidrag fra staten samt kommunernes bidrag reguleres fremover efter Finansministeriets anlægsindeks. Kystdirektoratet udmelder forud for hvert kalenderår størrelsen af reguleringen.

Kommunen indbetaler 1/12 af årsbeløbet ved begyndelsen af hver måned.

Holstebro Kommune indgår, jf. ovenstående aftale, betaling af 1.440.000 kr. årligt fra og med 2014 (i prisniveau 2014) og med prisregulering for de kommende år for hvert af årene 2014 - 2018. Beløbet ligger indenfor det beløb, der er afsat hertil i udvalgets driftsramme.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. oktober 2013 kl. 09.00

Indstilling tiltrådt.

 

Udvalget finder det utilfredsstillende, at staten i den kommende periode accepterer større slid på kysten og dermed en nedslidning af den investerede kapital. Kommunerne under et har som forudsætning, at det er staten der bærer risikoen for eventuelle uacceptable sikkerhedsniveau på kysten i aftaleperioden.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Bilag til Fællesaftale_2014_2018_Lodbjerg_Nymindegab_sep2013

 08-00604 Fællesaftale Holstebro Kommune

 


12.      Endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2011-2016

011508-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS UNMK – ØK – BY

 

Efter at forslag til tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011-2016 i perioden fra den 1. juli - 26. august 2013 har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring, fremlægges tillægget med henblik på endelig vedtagelse.

 

Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §32. Tillægget skal betragtes som det årlige tillæg til planen, der udarbejdes i samarbejde med Vestforsyning Spildevand A/S, jf. det årshjul, der er vedtaget at gælde for udarbejdelse af årlige tillæg til spildevandsplanen m.v.

 

Vandplanerne blev efter påklage sidste år hjemvist til fornyet behandling og er derfor endnu ikke vedtaget. Det betyder, at kommunens administrationsgrundlag i forhold til vandmiljøet, jord og grundvand igen er retningslinier, krav og målsætninger fra Regionplan 2005 fra Ringkøbing Amt. Da Vandplanen imidlertid bygger på den nyeste viden i forhold til recipienttilstand og da det må forventes, at det i hovedtræk vil være den Vandplan som blev vedtaget i december 2011, der vil arbejdes videre på, vil kommunen i sin administration tage udgangspunkt i denne i det omfang, at retningslinierne, kravene og miljømålene er i overensstemmelse med Regionplanen.

 

Der er foretaget en opdatering af den nuværende og den fremtidige belastning af renseanlæggene i kommunen. Dette er sket som følge af bl.a. planlagte erhvervstilslutninger, byggemodninger og øvrige tilslutninger og er vigtigt af hensyn til bl.a. vurderingen af belastningen af recipienterne, herunder fjordene og renseanlæggenes udledningstilladelser. Specielt Holstebro Renseanlæg og Ulfborg Renseanlæg vil med tiden blive væsentligt belastet og vil givetvis skulle have fornyet udledningstilladelser.

 

Vestforsyning Spildevand A/S's tids- og investeringsplan er indarbejdet således, at projekterne der er relateret til selskabet, kan gennemføres indenfor prisloftet. Der er foretaget mindre omprioriteringer af separeringsprojekter og mindre tidsmæssige forskydninger af tidligere prioriterede projekter. Der er afsat økonomi til minimering af den hydrauliske belastning af vandløbene Frøjk Bæk og Lægård Bæk.

 

Tillægget omfatter mindre tilretninger af kloakoplandsafgrænsninger i forhold til de faktiske forhold, tilpasninger i forhold til den øvrige kommunale planlægning, justering af tidsplan og prioriterede projekter, mindre tekstrettelser m.v.

 

Der er foretaget mindre ændringer på nogle af kortene, bl.a. er oplande ajourført med hensyn til kloakstatus og bassiner er angivet i nye områder i det omfang, de ikke har været planlagt eller etableret før. Der er ca. 45 nye ejendomme i det åbne land, der planlægges kloakeret. Af disse er 18 landbrugsejendomme og 5 ejendomme er virksomheder. Grundejerne vil blive orienteret med brev.

 

I det åbne land er tidsplanen for meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning udskudt et år således, at de sidste ejendomme i det åbne land får påbud i 2015. Vandplanen foreskriver dog opfyldelse af miljømål i 2015.

 

Der er udarbejdet retningslinier for etablering af LAR-anlæg i kommunen (lokal afledning eller anvendelse af regnvand), specielt med fokus på nedsivning i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) og NFI (nitratfølsomme områder) samt boringsnære områder. Retningslinierne følger den statslige udmelding i forhold til byudvikling og arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande.

 

Tilsvarende er der sket mindre tilretninger af retningslinier for etableringer af bassiner og kommunen er i øjeblikket i gang med at revidere retningslinierne for etablering af olieudskiller.

 

Tillægget til Spildevandsplanen er omfattet af Lov om vurdering af planer og programmer. Der er foretaget en miljøscreening,  som viser, at tillægget ikke forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger i forhold til den miljøvurdering, der blev foretaget i forbindelse med vedtagelsen af spildevandsplanen i 2011. I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 316 af 5/5 2004), indstilles det derfor, at tillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

 

Af bilag 1 – Tillæg nr. 2. til Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011-2016 redegøres for samtlige tilføjelser samt ændringer m.v. af den gældende spildevandsplan for Holstebro Kommune.

 

Der er i høringsperioden indkommet 4 henvendelser, der alle vedrører tilslutning til kloak i eller omkring Husby by. Flere af borgernes ejendomme er tilsluttet, mens 1 enkelt oplyser, at der i Ulfborg-Vemb Kommunes tid var en aftale om, at der først skulle kloakeres ved ejerskifte. Teknik og Miljø vurderer, at de resterende ejendomme bør kloakeres nu således, at oplandet er fuldt tilsluttet kloak, jf. kommunens retningslinier for kloakering af ejendomme. Borgerne er eller vil blive kontaktet angående deres bemærkninger.

 

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller at: 

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. oktober 2013 kl. 09.00

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Tillæggets tekst, kort- og bilagsdel kan ses på kommunens internet: 

 

http://www.holstebro.dk/Till%C3%A6g-til-spildevandsplan-2013-8398.aspx

 

Efter endelig vedtagelse vil spildevandsplanen blive opdateret med tillæg nr. 2 på kommunens hjemmeside. Primo 2014 vil spildevandsplanen endvidere blive lagt på plansystem.dk.

 Bilag 1 Tillæg nr. 2 til spildevandsplan for Holstebro Kommune

 


13.      Etablering af regnvandsbassin ved Herrup

035948-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS - UNMK - ØK - BY

 

Med Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2016 er det vedtaget, at der i Herrup skal etableres regnvandsbassin i tilknytning til den eksisterende regnvandsudledning til Strømmen/Stubbergård Sø.  Etablering af regnvandsbassinet er planlagt for at mindske stofudledningen til Stubbergård Sø, hvis målsætning ikke er opfyldt. 

 

Projektet er under gennemførelse og Vestforsyning Spildevand A/S har i den forbindelse anmodet Holstebro Kommune om at tilkendegive, om kommunen er villig til at ville ekspropriere til fordel for regnvandsbassinet, såfremt en aftale mellem grundejer og Vestforsyning Spildevand A/S ikke kan indgås.

 

Vestforsyning Spildevand A/S forsøger at indgå en frivillig aftale med den pågældende lodsejer, men såfremt der ikke kan opnås aftale er det vigtigt for projektets gennemførelse, at kommunen har til hensigt at ekspropriere. Regnvandsbassinet er planlagt placeret på matrikel nr. 12a, Sønderhede, Sevel, jf. kortbilag 1.

 

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, når der er meddelt de nødvendige tilladelser til anlægget.

 

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil og

 

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme

 

Endvidere vil lodsejerne kunne opnå skattefri erstatningssum, såfremt kommunen har tilkendegivet, at der er vilje til at ekspropriere i tilfælde af, at der ikke kan opnås frivillige aftaler. Det er ikke et krav, at selve ekspropriationen gennemføres, for at lodsejer kan få udbetalt skattefri erstatningssum, men på det tidspunkt der indgås en frivillig aftale skal der:

 

- Være hjemmel til ekspropriation i lovgivningen til det pågældende formål,

 

- Være tilkendegivet af Byrådet, at det må kunne påregnes, at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale.

 

På baggrund af ovenstående foreslås, at Byrådet beslutter, at eksproprieringen vil ske såfremt frivillig aftale ikke kan indgås.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klimaindstiller at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. oktober 2013 kl. 09.00

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Bilag 1 Regnvandsbassin ved Herrup

 


14.      Etablering af regnvandsbassin ved Tværmose

035943-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS - UNMK - ØK - BY

 

Med Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2016 er det vedtaget, at der skal ske en udvidelse af regnvandsbassinet ved Erhvervsområdet i Tværmose, se vedlagte kortbilag 1.

 

Projektet er under gennemførelse og Vestforsyning Spildevand A/S har i den forbindelse anmodet Holstebro Kommune om at tilkendegive, om kommunen er villig til at ville ekspropriere til fordel for regnvandsbassinet ved Erhvervsområdet i Tværmose, såfremt en aftale mellem grundejer og Vestforsyning Spildevand A/S ikke kan indgås.

 

Vestforsyning Spildevand A/S forsøger at indgå en frivillig aftale med den pågældende grundejer, men såfremt der ikke kan opnås aftale er det vigtigt for projektets gennemførelse, at kommunen har til hensigt at ekspropriere. Regnvandsbassinet er i dag beliggende på matrikel nr. 6s, Sevelsted Gde., Sahl, men er planlagt placeret påmatrikel nr. 4h og 6s, Sevelsted Gde., Sahl.

  

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, når der er meddelt de nødvendige tilladelser til anlægget.

 

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil og

 

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme

 

Endvidere vil grundejerne kunne opnå skattefri erstatningssum, såfremt kommunen har tilkendegivet, at der er vilje til at ekspropriere i tilfælde af, at der ikke kan opnås frivillige aftaler. Det er ikke et krav, at selve ekspropriationen gennemføres, for at grundejer kan få udbetalt skattefri erstatningssum, men på det tidspunkt der indgås en frivillig aftale skal der:

 

- Være hjemmel til ekspropriation i lovgivningen til det pågældende formål,

 

-Være tilkendegivet af Byrådet, at det må kunne påregnes, at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale.

 

På baggrund af ovenstående foreslås, at Byrådet beslutter, at eksproprieringen vil ske såfremt frivillig aftale ikke kan indgås.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klimaindstiller at:

 

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. oktober 2013 kl. 09.00

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Bilag 1 Regnvandsbassin ved Ejsing tværmose

 


15.      Budget 2014 Børn & Unge - Takster og tilskud

035348-2013

 

Sagsfremstilling

BE/ALJ - ØK - BY

På baggrund af budgetvedtagelsen for budget 2014-2017 er der beregnet takster og tilskud for dagpasning i henhold til gældende regler.

Der er således udarbejdet nyt takstblad i henhold til medfølgende bilag.

 

Indstilling

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 23. oktober 2013 kl. 08.30

Sagen blev udsat.

Arne Lægaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog Afdelingschef Carsten Esager.

Sagen blev udsat.

På baggrund af drøftelsen udarbejdes et nyt notat med takster og tilskud for 2014 vedrørende skole og fritidshjem og puljeinstitutionerne, som behandles på et ekstraordinært Økonomiudvalgs møde før Byrådets møde 12/11 2013.

 

Bilag

 Takstblad 3, budget 2014-2017 - børnepasning

 


Lukket del

16.      Evt. køb af grund

033045-2013

 

 


17.      Evt. køb

037785-2013

 

 


18.      Sag på dagsordenen

033033-2013

 

 


19.      Sag på dagsordenen

036472-2007

 

 


20.      Meddelelser

000158-2013